CONTEMPEHRARY I Nordisk Tempeh

VI ER CONTEMPEHRARY


NUTIDIGE I VORES KONCEPT OG VILDE MED TEMPEH


Vi er en nutidig dansk fødevarevirksomhed, med en mission om at skabe innovative og smagfulde, plantebaserede fødevarer. Vi tager udgangspunkt i traditionelle indonesiske fermenteringsmetoder som vi fusionerer med lokale økologiske råvarer og moderne fødevareteknologi. Omdrejningspunktet er økologisk Nordisk Tempeh af højeste kvalitet, samt produkter fremstillet heraf. 


Vi har fokus på at tilbyde lækre, grønne og sunde smagsoplevelser for alle der har mod på at prøve noget nyt. Vores vision er at Nordisk Tempeh bliver en foretrukken kilde til plantebaseret protein i det moderne hverdagskøkken.


Vi lægger stor omhu i at skabe gennemtænkte og holistiske koncepter i vores produkt- og forretningsudvikling. For os er det vigtigt med kvalitet, bæredygtighed og gennemsigtighed i alt hvad vi foretager os, fordi vi mener at god forretning handler om både de sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster. Vi ønsker at bidrage til en fremtidssikret fødevareproduktion, hvor hele værdikæden er taget i betragtning.


Vi har været igang siden 2019 og bag virksomheden står vi, Sabine Franciska Harboe og Tobias Noe Harboe. Vi har begge to baggrund i design- og livsstilsbranchen, men vi blev så vilde med tempeh at vi valgte at dedikere os til dette projekt. Det er stort, komplekst og utroligt udfordrende - samtidig med at det er sjovt, spændende og frem for alt super meningsfuldt. Det er vi glade og taknemmelige for hver dag.

Bali er et godt sted at slå sig ned, hvis man vil lære hvordan man fremstiller tempeh
Tempeh stammer oprindeligt fra Indonesien, hvor man har spist det i århundreder.
I indonesien findes de perfekte naturlige forhold til tempeh fermentering

EN EVENTYRLIG REJSE

FRA BALI TIL ODSHERRED MED EN GRØN IDE

Vores idé om at udvikle Nordisk Tempeh startede som et eventyr - vi pakkede nemlig kufferterne, solgte vores lejlighed i København og flyttede til Bali med vores tre børn, for at få en uforglemmelig oplevelse sammen. Vi boede på Bali i halvandet år, og det var dér at vi blev introduceret til tempeh for første gang.


Vi er vilde med god mad og elsker at lære nye råvarer at kende. Vi syntes den lokale tempeh var fantastisk og snart begyndte vi at fremstille det selv. Vi begyndte med sojabønner, som det er traditionen. Men sidenhen eksperimenterede vi også med alle mulige typer bælgfrugter, grøntsager, korn og frø. Det foregik med de helt traditionelle teknikker i vores lille udendørs køkken midt i en rismark på Bali, hvor forholdene var primitive men succesfulde.


Efter et års tid fik det os til at drømme om at vende hjem til Danmark og starte en lokal produktion af tempeh, fremstillet af økologiske og lokalt dyrkede råvarer fra Norden. Og det var altså startskuddet til et nyt eventyr…


Med vores idé i bagagen drog vi nemlig hjem igen, og bosatte os i Odsherred. Herfra producerer vi nu Nordisk Tempeh og arbejder passioneret for at sætte det på menuen i det nordiske hverdagskøkken!

MANGE TAK!

VI KUNNE IKKE HAVE UNDVÆRET JERES STØTTE

Vi ønsker at sige en stor tak til alle dem der hjælper os med at realisere vores drøm, om at udvikle og producere nordisk tempeh. Det er skønt med den store begejstring og opbakning om vores projekt, som vi har oplevet fra familie & venner, videninstitutioner, interesseorganisationer, centrale samarbejdspartnere og andre nøgleaktører i processen.


En særlig tak for:


CPH Food samarbejdet v. DTU Skylab Foodlab & KU Institut for Fødevarevidenskab


At blive inviteret med i COOP Inkubator, samt COOP Klimafunding


Hjælp og vejledning i regi af DTU Link & DTU Link Early Impact programmerne v. DTU Food og DTU Nutech


Deltagelsen i projektet 'Data og designdrevet sundhedsinnovation' v. Professionshøjskolen Absalon


Støtten fra LAG Midt- og Nordvestsjælland. LAG yder støtte til indkøb af bl.a. produktionsudstyr - se hér for mere information om projektet. LAG financieres af Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-FUL). Link til EL-FUL findes hér.


Tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Dette muliggør projektet ‘Tempeh – en løsning til at spise sundt og klimavenligt’, som har til formål at udvikle og optimere fermenteringsprocesser og produktionsudstyr med fokus på høj kvalitet og lang holdbarhed; at udvikle nye tempehtyper med lokale råvarer så som tang, samt; at facilitere udbredelsen af tempeh i den danske madkultur.


Deltagelsen i Green Change Zealand, vedrørende skalering af vores grønne forretningsmodel.


Engageret støtte til forretningsudvikling fra Turbo Plant.

Absalon har hjulpet med at udvikle måltidskasser med nordisk tempeh
Tempeh fremstilles ved fermentering med en svamp kaldet rhizopus. Det er en naturlig men krævende proces at opskalere. Det får vi hjælp til, takket være BioScale..
Vi har udviklet vores tempeh fremstillingsproces i samarbejde med DTU Food
DTU Skylab Foodlab Tempeh
Nye fødevareerhverv kan skabe udvikling og arbejdspladser i region Sjælland. Vi producerer tempeh lokalt i Odsherred,  Danmark.
Tak til Lokale Aktions Grupper for støtte til CONTEMPEHRARY
Find inspiration og viden om tempeh på sociale medier
Tempeh adskiller sig fra tofu ved at være langt smukkere
Tempeh er populært som grønt alternativ til kød, fordi interessen for grønne og bæredygtige fødevarere er stigende.

MEDIER & ANDEN OMTALE

SOME OG ANDEN MEDIE KONTAKT

Hvis du gerne vil vide mere om os og følge med i vores udvikling, så kan du med fordel følge os på de sociale medier. Vi er mest aktive på Instagram, men deler også nyheder via nyhedsbrev og Facebook.


Hvis du selv er interesseret i at bringe omtale om os, så har vi fotos, logo og andet pressemateriale som vi kan dele. Vi står selvfølgelig også til rådighed for spørgsmål. Send os blot en e-mail hvis det er.


Eksempler på tidligere omtale findes her:


PRAKTISK INFORMATION

ADRESSE, E-MAIL, TELEFON, ETC.

Vores produktion er beliggende i Anneberg Kulturpark, et stenkast fra Issefjorden i det skønne Odsherred.


Vil du kigge forbi så er det bedst at aftale tidspunkt på forhånd, for vi har ikke faste åbningstider og vi er ikke i produktionen hver dag.


CONTEMPEHRARY ApS

Annebergparken, 28A, st.

4500 Nykøbing Sjælland


E-mail: contact@contempehrary.com

Telefon: +45 5378 7893


CVR nr.:  40561560

P-nummer: 1024755637


MobilePay: 449923


Konto: 5493 / 1263814

IBAN kontonummer: DK8954930001263814

SWIFT-adresse/BIC:NYKBDKKK


Vores fødevarekontrolrapporter findes hér :-) 

Tempeh er fermenteret. Det kræver særligt udstyr til fermentering.
Køb nordisk tempeh online og afhent det gratis i Anneberg Kulturpark
At fremstille tempeh er et håndværk. Besøg os i Anneberg kulturpark og oplev hvordan vi gør.
Besøg Odsherreds egen fødevarehub i Anneberg Kulturpark